Vedtægter

Vedtægter for
Københavns Dyrlæge Selskab

§1
Formål

Københavns Dyrlæge-Selskab er regionalforening under Den Danske Dyrlægeforening.

Københavns Dyrlæge-Selskab og dets medlemmer er underkastet Den Danske Dyrlægeforenings (DDD) vedtægter, kollegiale regler og averteringsregler.

Københavns Dyrlæge-Selskab’s formål er at samle dyrlæger fra det storkøbenhavnske område om organisatoriske, faglige, kollegiale, etiske og selskabelige interesser ved afholdelse af faglige, fagpolitiske og sociale arrangementer.

§2
Funktioner for DDD, PDA, ADO og Sektionerne

Københavns Dyrlæge-Selskab forestår i samarbejde med Det Etisk Nævn de kollegiale tilsyn med Københavns Dyrlæge-Selskab’s medlemmer, der driver selvstændig praksis som hoved- eller bibeskæftigelse.

Bestyrelsen skal forsøge at bilægge kollegiale stridigheder opstået inden for Københavns Dyrlæge-Selskab’ s dækningsområde.

I det omfang Københavns Dyrlæge-Selskab måtte ønske at afholde egentlig efteruddan- nelses virksomhed (kurser og seminarer) i området, skal terminerne for denne koordineres med DDD Kursus.

Københavns Dyrlæge-Selskab vil være PDA, ADO, DDD Kursus og Sektionerne behjælpelig med det praktiske arrangement af kurser, man måtte ønske afholdt i Københavns Dyrlæge-Selskab’s område. Københavns Dyrlæge-Selskab’s møder er som regel åbne for alle medlemmer af Den Danske Dyrlægeforening.

§3
Københavns Dyrlæge-Selskab’s medlemmer

Ethvert medlem af Den Danske Dyrlægeforening kan efter henvendelse til bestyrelsen eller gennem DDD optages som medlem af Københavns Dyrlæge-Selskab.

Generalforsamlingen i Københavns Dyrlæge-Selskab kan indstille til Hovedbestyelsen i DDD, at et medlem ikke optages eller at et optaget medlem ekskluderes.

Medlemmer af Den danske Dyrlægeforening, der har valgt medlemskab i en anden regionalforening, kan optages i Københavns Dyrlæge-Selskabet som passivt medlem til 50 % af det fastsatte kontingent. Passive medlemmer har ikke stemmeret på generalforsamlingen og er ikke valgbare.

Æresmedlemmer kan efter indstilling af bestyrelsen udnævnes; sædvanligvis efter vedtagelse på generalforsamlingen.

Udmeldelse af Københavns Dyrlæge-Selskab kan kun ske skriftligt til bestyrelsen eller til DDD’s sekretariat efter reglerne i DDD’s vedtægter.

Ethvert medlem er pligtig til uopholdeligt at meddele adresseændring til bestyrelsen og DDD.

§4
Kontingent

Kontingentet til Københavns Dyrlæge-Selskab fastsættes hvert år af generalforsamlingen.

Medlemmer, der er kontingentfrie til Den Danske Dyrlægeforening, er kontingentfrie til Københavns Dyrlæge-Selskab, medmindre bestyrelsen meddeler anden beslutning til Den Danske Dyrlægeforening.

Bestyrelsen kan i særlige tilfælde bevilge kontingent-nedsættelse eller -fritagelse efter ansøgning herom.

Æresmedlemmer er kontingentfrie til Københavns Dyrlæge-Selskab.

§5
Valg til bestyrelsen

Københavns Dyrlæge-Selskab ledes af en formand, der vælges på generalforsamlingen for tre år, og tre bestyrelsesmedlemmer, der ligeledes vælges på Københavns Dyrlæge-Selskab’s generalforsamling for tre år, således at der hvert år efter tur afgår mindst et af bestyrelsens medlemmer.

Der vælges en suppleant til bestyrelsen for et år af gangen.

Bestyrelsen kan efter vedtagelse på generalforsamlingen udvides med et eller to medlemmer.

Vælges formanden blandt bestyrelsens øvrige medlemmer, foretages valg til den ledigblevne post for den resterende del af valgperioden.

Intet medlem kan nægte at modtage valg; ingen er dog pligtig til at lade sig genvælge.

Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen med sekretær og kasserer. Bestyrelsens beslutninger træffes på bestyrelsesmøder, som refereres i forhandlingsprotokollen. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dets medlemmer er tilstede. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Indtræder der vakance i bestyrelsen i årets løb, træder bestyrelses-suppleanten ind i bestyrelsen, og denne konstituerer sig på ny.

§6
Bestyrelsens opgaver

Bestyrelsen administrerer Københavns Dyrlæge-Selskab’s formålsbestemmelser, herunder samarbejdet med DDD, PDA, ADO, Sektionerne og Det Etiske Nævn.

Bestyrelsen er pligtig til at lade sig repræsentere på PDA’s, ADO’s og Sektionernes generalforsamlinger.

Når et medlem, trods gentagne anmodninger, ikke kan inddrive sit tilgodehavende hos en klient, kan medlemmet – under forudsætning af, at tilgodehavendet ikke er retsligt forældet – forlange, at andre medlemmer af Københavns Dyrlæge-Selskab kun praktiserer hos klienten mod kontant betaling. Medlemmet må anmelde klienten til formanden, der orienterer klienten, og – efter indstilling fra anmelderen – de omkringboende kolleger.

Herfra er dog undtaget nødvendig hjælp i henhold til dyrlægelovens $ 7, stk. 2.

§7
Regnskab og revision

Københavns Dyrlæge-Selskab’s regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet revideres af 2 revisorer, der vælges på generalforsamlingen for 1 år af gangen.
Genvalg kan finde sted.

§8
Generalforsamling

Generalforsamlingen er Københavns Dyrlæge-Selskab’ s øverste myndighed.

Indkaldelse til generalforsamling skal ske med mindst 2l dages varsel og med angivelse af dagsorden, enten ved meddelelse i Dansk Veterinær Tidsskrift eller ved skriftlig indkaldelse til hvert medlem.

Forslag, som medlemmerne ønsker behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt fremsendes til bestyrelsen senest den 15. februar.

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i marts måned inden PDA’s, ADO’s og Sektionernes generalforsamlings arrangementer.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent.
  2. Optagelse af nye medlemmer.
  3. Bestyrelsens beretning.
  4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
  5. Valg til bestyrelsen og suppleant for denne.
  6. Vedtagelse af budget og fastsættelse af kontingent indtil næste generalforsamling samt fastsættelse af rejsegodtgørelse og diæter til repræsentanter.
  7. Drøftelse af dagsorden for generalforsamlingerne i PDA, ADO og Sektionerne.
  8. Drøftelse af dagsorden for DDD’s generalforsamling.
  9. Forslag fra bestyrelse og medlemmer.
  10. Valg af 2 revisorer.
  11. Eventuelt

Dirigenten leder generalforsamlingen og træffer alle beslutninger vedrørende dens afvikling. Beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed, uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede medlemmer.

Ved personvalg skal alle kandidatopstillinger være skriftlige. Hvis eet medlem ønsker skriftlig afstemning, skal valget foregå ved skriftlig afstemning.
Såfremt intet medlem ved første afstemning opnår over halvdelen af de afgivne stemmer, foretages omvalg mellem de to medlemmer, der opnåede flest stemmer. Den der herefter opnår det højeste stemmetal, er valgt. Den der opnår det næsthøjeste stemmetal er suppleant til bestyrelsen.

Et beslutningsreferat fra generalforsamlingen føres i Københavns Dyrlæge-Selskab’s forhandlingsprotokol.

§9
Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med mindst 14 dages varsel, når bestyrelsen finder det fornødent, eller senest 14 dage efter, at mindst 20 medlemmer har fremsendt skriftlig begæring herom med motiveret dagsorden.

§10
Vedtægtsændringer

Vedtægtsændringer kan ske hvis 213 af de fremmødte, stemmeberettigede medlemmer stemmer for forslaget.
Vedtægtsændringerne skal godkendes af Den Danske Dyrlægeforenings Hovedbestyrelse.

§11
Vederlag

Københavns Dyrlæge-Selskab’s repræsentanter er berettiget til diæter og rejsegodtgørelse ved rejser til møder og anden repræsentation. Størrelsen heraf fastsættes af generalfor- samlingen under et særligt punkt på dagsordenen.

§12
Tegning og hæftelse

Københavns Dyrlæge-Selskab tegnes af formanden og 6t bestyrelsesmedlem. Der kan meddeles fuldmagt til kassereren til at foretage daglige ind- og udbetalinger. Københavns Dyrlæge-Selskab hæfter kun for sine forpligtelser med den tilhørende formue.

Der påhviler ikke Københavns Dyrlæge-Selskab’s medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.

§13
Ophævelse

Københavns Dyrlæge-Selskab kan opløses i henhold til reglerne om vedtægtsændringer i § 10, såfremt opløsningen ikke er stridende mod DDD’s vedtægter. Beslutning om ophævelse skal godkendes af DDD’s hovedbestyrelse.

Ved opløsning af selskabet tilfalder selskabets midler Dyrlægernes Understøttelsesforening.

§14
Vedtægternes vedtagelse

Disse vedtægter er vedtaget på en den 27. marts 2000 afholdt ordinær generalforsamling og efterfølgende godkendt af DDD’s hovedbestyrelse den 21 juni 2000.

Københavns Dyrlæge-Selskab

Jens Arnbjerg
Formand

Allan Bertelsen
Sekretær

Aksel Uhrhammer
Kasserer

Frede Kristensen
Bestyrelsesmedlem